Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: IRL
Sted: Skoven
Omgivelser: Ingen
Vejr: Klart, man kan se månen
Årstid: Forår

Marcus sad for sig selv, på en ret stor sten og plukkede bladene af en blomst som han havde fundet på vej hen til hans yndlingssted. Men selvom træerne bar så tætte, så kunne han alligevel skimme månen og det var nok det eneste sted at der overhovedet kunne trænge lidt lys ind fra den. Han sad og betragtede lyst lidt, imens han plukkede blomsten videre, han lagde dog mærke til at der ikke var flere blade at plukke, så derfor så han kort ned for at smide resten af de sørgelige rester væk og så derefter op på månen igen. Marcus sukkede svagt for sig selv og kørte en hånd gennem noget af sit hår.

Kristy som havde gået rundt i skoven, fik øje på den ensomme fyr, hun betragtede ham kort og kom så til at han var for køn til at kunne være menneske, men hun ville selvfølgelig ikke bebrejde ham noget før hun var helt sikker, hun kom frem fra sit skjul og så helt almendenlig ud, sin jakke og et par sorte bukser "Hej, ehm kan du hjælpe mig, er faret vildt" sagde hun så og så forlegent ned, hun var en fantastisk skuespiller, så selv hendes kinder blev lidt røde selvom det var skuespil.

Marcus havde hørt med det samme, at der var kommet nogle, men på det tidspunkt havde han ikke gidet reagere på det. Men han blev dog lidt irreteret da han hørte at personen kom tættere på ham og han var åbenbart nød til at se på hende, siden hun også snakkede til ham og han sukkede lidt irreteret, men dog lydløst. Han hoppede ned fra stenen, men gik ikke tættere på hende, da han lige ville se hende an først og konstatere om hun var menneske, dusørmenneske eller vampyr. Han udelukkede vampyr, så nu var der kun de andre to tilbage, men han kunne ikke rigtig bestemme sig, så han ville lige høre hende ad først, "hmm.. hvor skal du hen?" spurgte Marcus lidt koldt og kørte en hånd gennem håret.

Kristy så op på ham med små sorgmodige øjen "Je-jeg skal tilbage til byen, min kæreste er derhjemme, men han tager ikke telefonen" sagde hun med en halv grådig stemme "Jeg skulle aldrig være gået herud" mumlede hun og så lidt væk, hendes skuespil var mere en fantastisk og hendes historie var allerede gennemtænkt, lige gyldigt hvad han spurgte om, ville hun kunne svare med et ordentligt svar.

Marcus lagde hovedet tænkende på skrå imens hun fortalte ham, hvad hun skulle og hvad der var galt, han havde lidt mistanke til hvad hun egentlig var. Men han tvivlede ikke ved hendes forklaring, da det lød for ham til at kunne være rigtigt, det lød ikke som om hun løj, han bed sig lidt i læben og vendte sig halvt væk fra hende og tænkte lidt over hvad for en retning de skulle gå i, "hmm.. altså jeg er ikke selv så meget i byen, men jeg kan vise dig noget af vejen" forslog han og så derefter tilbage på hende og bed sig lidt i læben igen.

Kristy nikkede og smilede taknemmligt "Tak" sagde hun så og så på ham, hun var ikke sikker på at han var vampyr, men tænkte at han nok ville nare hende først også suge hendes blod, han ville på et eller andet tidspunkt blive tiltrukket af Kristys duft og den dunkende puls og lyden af hendes blod, hun kendte vampyrer alt for godt, hun var trosalt også trænet og oplært til at kende dem, hele hendes liv havde hun ikke skulle lave andet end at lære at blive en god jæger.

Marcus trak lidt på den ene skulder og tog sig ikke rigtig af hendes taknemlighed, han så nu ikke mennesker som andet end mad, men det var så også kun få gange at han faktisk kunne blive venner med et menneske, men så skulle der også være noget hos dem, som gjorde at han ikke ville dræbe dem. Han tænkte lidt, men gik så et skridt tilbage, "hmm.. kom, denne her vej" sagde han roligt og vendte sig om og begyndte at gå i den modsatte retning af hvor hun var kommet. Marcus kunne sagtens dufte hende søde og smagfulde blod, men han følte ikke trang til at bide hende... endnu.

Kristy nikkede og fulgte med ham, hun så kort på ham før hun så lidt ned, hun spillede genert og stille, da det var det letteste at spille, hun var dog opmærksom på hans bevægelser og træk, selvom hun kiggede ned i jorden mens hun gik, hun lyttede til skridtende og kiggede svagt ud af æjnkrogen efter hans bevægelser, hun skulle ikke blive bidt for anden gang i sit liv, selvom ludwig havde bidt hende flere gange, talte hun det kun som to, hun havde et halstørklæde på som skjulte de ar der pyntede hendes hals, han skulle jo helst ikke falde mistanke på grund af hendes hals.

Marcus gik bare roligt videre og ville først ikke rigtig sige noget, men han kunne ikke lade være med at vende blikket kort på hende, fordi han ikke kunne lade være med at undre sig over at hun gik rundt i skoven så sent og det kunne jo også bare være at hendes kæreste sov?. Han bed sig lidt i læben og vendte blikket frem igen, " hvad laver du også ude i skoven, så sent?" spurgte han nysgerrigt og tog hænderne i lommen og gav et lydløst suk fra sig.

Kristy så kort på ham, men så så ned "Jeg har været oppe og skændes med min kæreste og gik herud i vrede og nu kan jeg ikke finde hjem" sagde hun så og snøftede, hun fik blinket et par tåre frem, men tørte dem væk med ærmet "Tror han ignorerre mig .. " mumlede hun og sukkede dybt, selvom hun indevendigt smilede.