Lucy lo lavmælt.. En latter der på ingen måde passede til hendes uskyldige udseende.. "Jeg behøver da heller ikke Deres hals.." informerede hun, og tog fat om jægerens håndled. Hun rev sit ansigt til sig, og smilede grumt ned til kvinden før hun satte tænderne i hendes håndled. Hun begyndte at suge af blodet, og så ned på jægeren med et triumferende blik.

Kristy bed tænderne hård sammen og knugede sin hånd, hun prøvede at trække håndledet til sig, men turde ikke trække hård til, i skræk for at hendes tænder bare skulle skære hendes håndled "Satans Vampyr, slip" vrissede hun og kneb øjnene kort i.

Lucy lod sine tænder synke dybere ned i håndledet, og nød det varme blod. Hun behøvede det faktisk efter jægerens lille nummer, og desuden ville hun havde hævn.. Man borede ikke hul i brystet på Lucy og slap uskadt fra det..

Kristy som var en anelse panisk, selvom hun ikke viste tegn for det, rodet lidt i sin lomme og fandt vievandet frem, hun åbnede flasken med tænderen og kastede vandet efter hende, men ramte kun det nederste af Lucy arm, vandet ville ætse hendes hud der hvor det havde ramt og det ville gøre satans ondt, men det var slet ikke nok til at dræbe vampyren, der skulle meget'meget mere til, men såret ville aldrig gå væk.

Lucy slap forfærdet bidet i det vandet ramte hende. Hun trak sig hvæsende væk fra jægeren, og stirrede på hende med et vildt raseri lysende ud af øjnene. "DIN.. Din.." Lucy holdt hånden over såret på armen, men ikke så det rørte, og kunne end ikke få ordende frem. Hun hvæsede igen, og trak sig yderligere væk for ikke at give denne besværlige jæger yderligere mulighed for at ramme hende med det hellige vand.

Kristy der samtidig havde tabt flasken blev sidende, hun tog sig til håndledet og så irritabelt på såret "Du var selv ude om det blodsuger" sagde hun så i en snerrende toneleje og rejste sig op, hun fandt noget forbinding og viklede det om håndledet så såret ikke blev betændt eller fuld af snavs, hun gemte forbindingen væk og trak sin sidste pæl frem "Når skal vi gøre det færdigt nu eller?" spurgte hun så, selvom hun var blevet svagere efter som hun havde drukket hendes blod, men hun gav ikke op.

Lucy rettede sig op, og stod rank som et lys. En kølig og formel facade lagde sig om hende, og hun fnøs kort. "Tror mig, pigebarn, jeg vil hellere end gerne bringe dette til en ende med det samme.." sagde hun med en sådan formelthed i stemmen at det var tydeligt at hun ikke var fra dette århundrede. "Men jeg er bange for at vi er nødt til at afslutte dette på et senere tidspunkt." afsluttede hun, stadig i det formelle tonefald.

Kristy så på hende og knugede pælen kort i sin hånd "Er de for svag?" spurgte hun så og ville da ikke lade hende slippe, selvom hun selvfølgelig ikke kunne stoppe hende hvis hun løb, vampyrer var for hurtige.

Lucy kneb øjnene en smule sammen, og så en stund på jægeren uden at sige et ord. "Svag.." var det eneste ord hun først sagde da hun endelig sagde noget. "Svag er kun noget mennesker, og nyfødte vampyrer er. Jeg er måske nok afkraftet, men jeg er i den grad ikke svag, lille menneske.. Jeg synes somend blot det ville være synd og skam at lægge et så ungt ansigt i graven allerede." sagde hun derefter, og smilede igen.

Kristy fnøs kort og så på hende "undervuder mig ikke vampyr, måske er jeg et menneske, men jeg var trosalt tæt på at dræbe dig lige før?" sagde hun så og lagde hovedt på skrå "og jeg har skam dræbt en masse af jer satans skabninger .. og du bliver ikke den sidste" sagde hun så og lagde armene overkors.

Smilet bredte sig på Lucys ansigt, og fik hende til at se så sød og uskyldig ud som noget. "De kan aldrig vide hvad livet bringer.. Ej heller døden." sagde hun og så lidt på jægeren.. Jægeren.. Det var dog alligevel åndsvagt at blive ved med at kalde hende det.. "Men sig mig nu; Hvad er Deres navn miss?" bad Lucy, og løftede spørgende det ene øjenbryn.

Kristy så på hende med et lige gyldigt blik og legede lidt med trapælen i hånden "Sara, det har jeg jo sagt" sagde hun så i et smil og havde ikke lige tænkt sig at fortælle sit navn, ingen kendte hendes navn, kun hendes familie, hun udgav sig altid for at hede sara.

"Hm.. I så fald er jeg nu nok nødsaget til at vedblive kun at kalde Dem Jæger.." sagde Lucy tænkende og rystede svagt på hovedet. "De burde virkelig ikke lyve så meget.. Det er yderst uopdragent" fortalte hun så og nikkede til sine egne ord. Lucy så igen ned af sig selv, og lod hånden glide hen over brystet, der allerede var i fuld gang med at hele igen.

Kristy trak kort på skuldern "Vi er i år 2010, du kan ikke undgå at folk lyver" sagde hun så i et lille smil, hun havde gjort det der var værre, men aldrig'aldrig været en seng med en, det stred mod jæger reglerne i hendes familie, der skulle ikke indblandes alt sådan noget, især fordi det hurtigt kunne ende med kærlighed.

"Hm.. Det er nu synd og skam at folk er blevet sådan.." sagde Lucy tænkende og rystede på hovedet. Lucy havdde elsket den tid hvor alle var formelle, og velopdragne.. I den tid havde det også været langt lettere at manipulere med de voksne.. Nu tildags var alt og alle altid så utroligt ligeglade og selviske..

Kristy trak kort på skuldern "Sådan er folk nu til dags jo" sagde hun så og drejede lidt med trapælen i hånden og gik hen mod hende "Ikke mere snak, jeg har flere væsner som dig der skal udrydes" sagde hun i et nik og så på hende.

"Jamen i så fald, må De nok hellere se at opsøge disse væsner De omtaler, kæreste jæger." sagde Lucy med et smil om munden. Lucy var ikke den type der flygtede fra noget som helst, men ind imellem kunne hun nu godt se det smarte i at fordufte før tid.. "Hvis De vil have mig undskyldt. Jeg har lidt at indhente denne aften." sagde hun, nejede kort som den velopdragne pigen hun var, og begav sig så ned af stranden med rolige skridt.