Ludwig smilte for sig selv på sin egen rolige måde og lukkede sine bukser. "Det ligger på gulvet, når du engang selv kan tage dig sammen til at rejse dig op" Svarede han hende og kom selv på benene. Han tog sin smøg op fra sengen, da den var faldet ned fra sit ører og nippede til den. Han gik hen til skrivebordet, tog tændstikkerne og tændte smøgen og fik hurtigt gløderne igang.

Kristy satte sig forsigtigt op og rystede stadig, selvom hun prøvede at stoppe, hun lagde armene om sig selv og kneb øjnene kort i, det gjore forfærdeligt ondt og tog forsigtigt benene udover kanten og tog med en rystende hånd sit tøj op i armene "Må jeg .. godt låne et bad?" spurgte hun så og så ikke hen på ham, men så ned på sit tøj i sine hænder, hendes trøje var i stykker, men håbede at hun måske kunne gøre et eller andet med den så den alligevel kunne bruges.

Ludwig sugede røgen ind og så afslappet ned på hende, der stadig tumlede rundt i sengen. "Det kan ikke lade sig gøre her. Vi befinder os i bjergtemplet" Svarede han tørt og hvilede sit blik mod hende. Han smilte svagt. Da han jo var en vampyr, behøvede han kun et opholdssted. Møbler var ligegyldigt.

Kristy sukkede og så hen på ham, før hun bestemte sig for at lade det ligge, hun så lidt på sine ben der havde fået mærker efter hans hænder, hun lod kort fingrene glide hen over dem, hun rystede svagt på sit hoved tog sine trusser på og bukser også selvom hun helst ville have et bad først, men det måtte vente, hun tog sin Bh på og tog så sin ødelagte trøje op i hænderne foran sig "Havde det nu også været nødvendigt" mumlede hun lavt og tog trøjen rundt om sit liv og bandt den så den lignede en stropløs top, det var bedre end ingenting selvom det lignede hun havde viklet en kareklud om kroppen, hun udgav et lille suk fra sig og rejste sig ikke fra sengen.

"Din opførsel forekom mig uhørlig. Naturligvis var det nødvendigt" Svarede han og sugede lidt til sin cigarett med en tænksom mine i ansigtet. Han havde håbet på at hun ville går rundt uden trøje på, nu da hendes top var flået itu.
Han slikkede sig lidt om sine tænder, og så hende i øjnene. Forsigtigt rettede han sig op fra bordet, men stod fast, mens han tænkte. Tænkte på, om han skulle få hendes liv overstået hurtigt, eller lade sig vente.

Kristy følte sig for første gang i meget'meget lang tid fortabt, hvad skulle hun stille op når hun var fanget af en sindsyg mandlig vampyr "Hvornår har du tænkt dig at lukke mig ud?" spurgte hun så og rejste sig op, men bukkede svagt sammen da det gjore ondt, men gjore ikke ydeliger reaktion på smerten, hun fjernede en tot af sit hår fra sit ansigt, men hev små irriteret elastikken ud, da den var blevet helt ødelagt, hun valgte ikke at sætte den op igen og lod det hænge løst.

Ludwig smilte bittert, og kiggede ned på sin cigaret. Den var hjemmelavet, og han havde selv rullet tobakken i filter, og var rimelig god til det, da han jo var en vampyr og havde levet i mange år. "Behøver jeg virkelig at gentage mig selv?" Spurgte han trættende "Jeg skal vel ikke minde dig om, at jeg vil have din krop, før jeg slipper dig ud igen?". Han lo lidt indvendt, men fandt det egentlig ikke morsomt overhoved.