Han tænkte lidt og vendte hovedet imod hende, da han på så mystisk vis kunne mærke hendes blik imod sig. "Isåfald får vi desværre ikke hinanden at se før om lang tid. Jeg har ikke i sinde at dø for nylig, og jeg bestemt ikke dræbes af en dødelig kvinde.. Bliver du til vampyr, gør det mig ikke spor" Svarede han uden at frygte sin død.

Kristy så alvorligt på ham "Desværre går det jo ikke altid som man gerne vil .." sagde hun så og lagde sig om på ryggen og så op i loftet "Hvornår har du tænkt dig at lade mig gå?" spurgte hun så og forstod ikke menningen med at holde hende fanget, for det virkede ikke som om at han ville dræbe hende.

"Hvad er det du ikke forstår?" Spurgte han og gad ikke gentage sin hensigt ved dette for en tredje gang. Han kiggede på hende og smallede sine øjne lidt, for at se om hendes udtryk ville ændre sig, og om hun overhoved ville forstå hvor alvorlig han var. Han var trodsalt en vampyr. Han var intet menneske, der kun sagde den slags ting for sjovt.

Kristy forstod pludseligt at han faktisk mente det her alvorligt, hun blev en anelse mere alvorlig og mindre ligeglad i sit ansigt, hun rejste sig hurtigt op og gik væk fra sengen "Det her .. kan du ikke mene alvorligt" sagde hun så og så hen på ham "Lad mig gå" sagde hun så i en alvorlig mine, det her var straks værre, han mente det alvorligt, det ville stride mod reglerne og desuden var han vampyr!

Ludwig rejste sig selv fra sengen, rimelig roligt, men dog alligevel hurtigt nok til at komme op før hun kom op at stå. Han gik imod hende og møvede sig ind i mod hende indtil hun endte op ad væggen. "Du hjælper ikke dig selv ved at stride sådan imod" Sagde han dæmpet og på en truende måde "Jeg har allerede skånet dig i forhold til så mange andre, der har irriteret mig så grænseløst som du".

Kristy satte hænderne mod hans brystkasse og skubede svagt til ham da han kom for tæt på "Hvorfor .. slår du mig ikke bare ihjel så! jeg vil hellere dø end at være sammen med dig og af den grund bryde jæger reglerne!" hun havde tøvet med at sige det første, men da hun havde sagt det gik det lidt med at se resten, hun ville ikke svigte sin familie fordi en eller anden tiltrækkende vampyr ville noget alvorligt med hende.

Ludwig så nysgerrigt ned på hende og lod sig kun rykkes lidt fra hende, efter hendes overraskende blide puf. "Hvad er det for nogle regler du snakker om? Er der nu også regler for at være ligeså stjernepsykopat som os andre?" Lo han, og forventede et seriøst svar i modsætning til hans egen kommentar. Han gik tættere på hende og begyndte at flække hendes trøje op i stoffet.

Kristy tog hurtigt fat i hans hænder for at han ikke skulle ende med at få den helt af "I min slæg, Ingen kærlighed, Ingen sex sådan er det bare " sagde hun alvorligt og så stift på ham "Og du for ikke lov at bryde den regl" sagde hun og følte sig ufattelig svag lige nu, hun havde ikke sine våben og det gjore at hun følte sig nøgen, som kunne man se direkte ind i hende.

Et bredt smil viste sig frem fra hans side, og afslørede de hvide hugtænder. "Så du er jomfru? Det er jo kun endnu bedre" Lo han og fik kun endnu mere lyst til hende af den grund "Du skal være min personlige elskerinde. Du kan godt sige farvel til din såkaldte familie. Nu bliver du min familie...". Han tog fat i hende og vendte hende mod sengen, hvor han smed hende ned at ligge. Han lagde sig ovenpå hende før hun kunne nå at slippe væk fra ham og rev denne gang hendes blude helt op, og trak den af.

Kristys ansigt blev fuldt med angst "Det går ikke, du .. må ikke!" sagde hun og havde aldrig været så bange i sit liv, selv ikke døden havde skræmt hende så meget, hendes hjerte bankede pludseligt hurtigere end nogensinde før, hun satte hænderne mod hans skuldre og skubbede til "FLyt dig!" sagde hun med en arrig stemme og lå uroligt under ham og prøvede at få ham væk fra sig.

Ludwig ville ikke slå sig tilbage ved at svare hende med nyttesløse svar. Hans ide om at gøre hende til sin nye vampyrbrud stod fast i hans tanker. Men først måtte han fjerne hendes jomfruelighed, så de ville kunne gøre det efter hendes forvandling.
Han trak sig namt af trøjen uden at fjerne sin vægt fra hende og trak hendes benbeklædning af, og smed dem ned på gulvet sammen med sin trøje.

Kristy ærgrede sig over at hun ikke havde styrke som en vampyr så hun nemt ville kunne skubbe ham fra sig, men hun havde intet, ikke en gang sine våben, hun var stærk i forhold til andre mennesker på grund af alt den træning, men var ikke ikke super stærk og ville ikke kunne løfte en hel mand, hun så næsten fortabt eftet tøjet, men prøvede at tage sig sammen og holde hovedt koldt, men hendes hjerte bankede som besat i skræk og afslørede hendes skræk og usikkerhed, hun kom med små negative lyde og satte sine hænder på hans ben for at skubbe ham væk, men det nyttede ikke.

Ludwig fik sine bukser åbnet og lænede sig ind til hende med hendes ben helt tilbage ned mod hendes krop. I samme øjeblik trængte han sig ind i hende og pressede bare til, selvom at noget blokerede for ham. Han var ligeglad med om det ville smerte hende, og holdt hende nede mens han begyndte at bevæge sig.

Kristy tog hurtigt hænderne for sin mund for ikke at skrige og spilede øjnene op, hun lå helt stille i rent chok over smerten og over at han gjore det, hun kneb øjnene i da hun havde fået tåre i øjnene og holdte munden lukket, selvom der kom et mindre klynkende lyd fra hende hver gang han trængte sig ind i hende, hun synes det gjore forfærdeligt ondt, hun var heller ikke hverken tændt eller forelsket i ham.

Han kunne mærke hvordan hun inden i kroppen også strittede imod, men stoppede ikke af den grund. Han kunne skam godt lide det sådan, selvom at villige piger også gjorde det godt.
Han holdt hendes ben spredte og pressede dem til de slet ikke kunne mere og lidt til, mens han stødte hårdt ind i hende. Han gjorde det dog ikke så hårdt, at hun ville ødelægges af det, men hårdt nok.

Kristy udgav en blanding mellem støn, gråd og skrig bag sine hænder og fik tåre ned af kinderne, det var ufattelig længe siden hun havde grædt og tårene strømmede derfor ud, men uden nogen form for hulk eller gråd, hun ville helt sikkert få dårlige minder og en meget dårlig opfattelse af sex, hun ville se det som en dårlig ting, indtil hun selvfølgelige prøvede det på en behalig måde, hun ville skrige og råbe som sindsygt, hvis ikke det var fordi hun nærmest var i chok og ikke kunne styre sin vejrtrækning som var helt ude af styring, hun gispede nærmest efter vejret bag sine hænder men fik dog klynket og halv kvalt et lille "Stop" frem fra sine læber, aldrig havde hun prøvet noget værre, selv ikke et vampyr bid.

Han lagde sit hånd for hendes mund og holdt den lukket. Han fortsatter og holdt stramt om hendes side med den anden hånd så hun havde fået røde streger efter at hans fingre han holdt så stramt om hende. "Mnh!" Begyndte han pludselig sine støn med. han var altid lidt tilbageholden med den slags, også selvom at hun var menneske og at hun ikke betød noget for ham endnu. Først når hun ville blive en af hans egne, ville han nok få mere respekt for hende.

Kristy lå stille, da hun ikke rigtig havde et andet valg, desuden var hun sikker på det bare gav hende mere smerte hvis hun bevægede sig, hendes krop rystede og hun havde det som om at hun skulle dø, hun ville faktisk næsten hellere dø end at det her skulle ske, hvis hun bare kunne blive befriet fra den her smerte, hun så med øjne der rummede både had, Skræk, Sorg og smerte rundt i rummet, men kneb dem hård i og prøvede at få fat i et eller andet hun kunne slå eller gøre modstand med, men hun kunne ikke nå noget og tog derfor bare hård fat i lagnet under dem og knugede lagnet stramt i sine hænder.

Ludwig slap hendes mund igen for at kunne gribe bedre fat i hende. Han skyndte sig nu, da lysten til at slå hende ihjel også trådte frem iblandt den gode følelse at tilfredsstilelse. Han stønnede men holdt sine støn godt tilbage bag den lukkede munden.
Midt i det hele stoppede han dybt inde i hende, og klemte extra godt fast med hænderne, og slap derefter.
Han trak sig ud og så ned på hende. "Det var dagens lektion" Sagde han koldt.

Kristy rystede stadig i kroppen og havde stadig lukkede øjne, hun prøvede at få sin vejrtrækning til at lyde normal og lyttede næsten ikke til hvad han sagde, hun følte sig total kvistet og havde det som om at hendes krop kunne brase sammen hvert sekund, men midt i alt smerten og sorgen, voksede vreden i hende, hun fik lyst til at slå ham, hun ville dræbe ham, hun slap lagnet og så så op på ham, hun var på nippen til at sende en spydig bemærkning til ham, men lod være og mærkede så en forfærdelig ømhed og havde allermest lyst til at sparke ham væk som sidst, men hun var for svag til overhovedt at få sig selv til at løfte benet "Jeg vil have mit tøj" sagde hun så og havde egentlig fået respekt for ham, selvom hun stadig ville dræbe ham, men respekten var hvist kommet ud af skrækken, hun ville ikke opleve det samme igen.