Årstid: Vinter. Januar måned.
Dag: Mandag.
Tid: 01:13 AM
Vejr: En lille smule snevejr. mørk himmel.
Sted: På en cafe midt i centrum af hovedstaden.
Omgivelser: Enkelte folk der er ude og spise morgenmad og få kaffe. En lille smule sne udenfor, og biler der kører rundt.

Ludwig satte sig ind ved vinduespladsen, henne ved hjørnet af cafeen. Han lænede sig tilbage i stolen og kiggede diskret rundt på dem alle, der var kommet. De spiste en meget tidlig morgenmad allesammen, og selvom Ludwig ikke selv spiste noget, havde han alligevel ikke tænkt sig at gå sulten hjem. Snart var det jo morgen, og så måtte han i ly for solen.
Han så ned på en avis der lå på bordet, og han tog den op for at gennemgå dagens kriminaliteter. Evigt og altid var det det samme skræmmel der blev skrevet ned, men mennesker reagerede som om, at det var jordens undergang.

Kristy sad lidt længere væk fra vampyren, hun havde fulgt ham diskret med øjnene i det han var kommet ind på caféen, hun havde normalt hverdags tøj på og lignede nu bare et almendenligt menenske, ligsom alle andre på caféen, hun nippede til sin kaffe og så hen på Vampyren, hun prøvede at vudére om han var vampyr eller menneske, det lænte sig mest hen på vampyr, men ville lige studere ham lidt på afstand inden hun besluttede sig, hun mærkede diskret efter om hun nu havde husket alle sine våben, det havde hun selvfølgelig, men hun var jo trosalt et menneske og mennesker gør fejl konstant, så der kunne ha' været resiko for at hun havde glemt dem.

Ludwig rystede kort på hovedet og foldede avisen sammen igen og lagde den på bordet igen. Han rettede lidt på sin hat og lod blikket glide igennem rummet, uden at lade sig blive bemærket. Han opdagede Kristys blik imod sig, og stoppede blikket ved hende. Han tog sig svagt til hagen og løftede hovedet lidt, for at studere hende nærmere. Hans blik afslørede ikke den koldhjertede dræber han i sin tid havde været, da de var så rolige netop nu. Han sagde ikke noget til Kristy eller gjorde nogen tegn. Hvis hun ville gå i fælden, måtte hun selv tage det første skridt.

Kristy så med det samme hans blik, men flyttede dog ikke sit eget *bestemt en vampyr* besluttede hun og stilte den halv færdig kaffe fra sig, hun rejste sig og tog kaffen i hånden, hun gik op til disken og stilte den og lagde de penge kaffen nu havde kostet, hun så kort om på Vampyren før hun smuttede ud af Caféen, hun lagde sit hår ned over sine skuldre så det så vidt muligt dækkede hendes hals *Jeg skulle ha' taget min dragt på* tænkte hun små irriteret.

Ludwig fulgte blikket efter hende, mens han spekulerede. Den kvinde virkede meget klog, men måske også lidt sær for hans vedkommende, men det gjorde ikke meget nu, da hun var en lille smuk sag. Han rejste sig fra bordet, så på hende og gik ud af cefeen for at vente på hende. Han trak cigaretterne op ad jakkelommen og tog en i munden. Han tændte dem med sin lighter, og kom cigarretpakken ned i lommen igen.
Han foretrak at drikke blod fra smukke kvinder og havde altid gjort det. Desværre lignede hun slet ikke Emilia så meget, hvilket han egentlig foretrak. Blonde kvinder var som regelt meget mere uskyldige.

Kristy kom ud til ham og så kort op og ned af ham, hvor efter hun så på hans smøg og derefter på hans ansigt, han var høj, men det generede hende ikke, hun smilede svagt og ville ikke gå til angreb lige med det samme, hun ville først lide lade ham tro at hun bare var endnu et uskyldigt menneske, hun stilte sig ikke langt fra ham og stak hånden i bukselommen hvor hun også havde sin trapæl som stak lidt op, ´men blev gemt af den trøje hun havde udover sin top.

Ludwig stod og så hen på hende, og lagde ikke skjul på hvordan han studerede hende igennem. Hun var bestemt ikke værst til at gavne ham med hendes blod. Han tog et stort sug af cigarretten, og pustede ud igen. Cigaretten gav ham ingenting, men han røg, da det var normalt for alle mænd på hans egen alder.
"Du kigger noget på mig.." Sagde han lavt, og afslørede en mørk, mandig stemme "Er du interesseret i mig?".

Kristy's smil blev en anelse bredere da han spurgte og hun trak kort på den ene skulder "Det kan man vel godt sige?" sagde hun så og lød så normal hun kunne, selvom hun virkelig væmmes ved hans udseende, lugt og måde at være på, hun vidste han var vampyr og det gjore at selvom han opførte sig som et normalt menneske og var smuk, ville hun hade det, sådan var det bare.

Han tænkte ikke på, om hun skulle være vampyrjæger, da de fleste var mænd, og han var et eller andet sted også ligeglad, da han aldrig rigtig havde haft de helt store problemer med vampyrjægere, på trods af, at han faktisk havde levet lidt over tohundrede år.
Han så på hende, og stod og spekulerede på, hvordan han egentlig skulle få hende væk fra menneskerned, og på så lidt tid han havde. Han havde jo ikke lang tid endnu, før solen ville stå på.
"Jeg ved ikke om du har til at gå en tur mod skoven?" Spurgte han, og gjorde ingen skam over, at tage den letteste metode, ved at jage hende derud, for derude var vampyrer istand til at være i sikkerhed for solens stråler.

Kristy overvejede kort om det nu var klogt, men måtte ikke virke mistænkelig og nikkede så "skal ikke noget før senere i dag, så har masser tid" sagde hun og smilede, hun fjernede hånden fra bukselommen og vidste han ikke ville slukke sin tørst før de var ude i skoven, dog var hun stadig på vagt.

Ludwig gav et nik fra sig og bukkede sig ned for at kvase sin cigarett mod jorden. Han rettede sig op, så på hende og begyndte at gå ned ad gaden, mod skoven. Da de var i centrum, kunne det godt vare nogle minutters tid, før de kom til skoven. Det tænkte han først over nu.
Han gad ikke rigtig sige noget for at bryde tavsheden, der var begyndt at komme frem igen, da tavshed for ham, ikke betød noget negativt. Han tænkte slet ikke på, at han var på vej ud for at tage livet af en forholdsvis uskyldig pige.

Kristy fulgte med ham og smilede svagt til ham, hun måtte finde på noget at sige, selvom det sikkert var ligegyldigt for ham, men folk havde det med at hade stilhed, hun så frem for sig og så hen på ham igen "Hvad hedder du?" spurgte hun så og så stadig på ham, hun lynede sin jakke helt op da det var en smule koldt og havde egentlig ikke tænkt sig selv at give sit navn ud.

"Mit navn er Ludwig" Svarede han uden at se på hende. Han kiggede ligeud mod skoven, men gik tæt på hende. Han kunne mærke hendes dødelige varme, høre hendes åndedræt og fornemme hendes blod løbe rundt i hendes årer. Sådan noget ville måske lyde ulækkert for et menneske, men for en vampyr, fandtes der ingen bedre lyd.
Hun var forholdsvist helt rolig,og han bemærkede derfor ikke, at der var noget over hende, der ikke burde være.

Kristy nikkede og stak hænderne i jakke lommerne, hun kunne mørke den lille flaske vievand på bunden af jakke lommen og smilede svagt, men ikke så det så mistænkeligt ud, hun strøg en tot af sit lange mørke hår væk fra ansigtet og så frem for sig "Mit navn er Sara" sagde hun så, selvom det selvfølgeligt var løgn, men det kunne han jo ikke vide, hun så kort på ham da de nåede ind i skoven og vidste han nok snart ville slå til, hun tog hænderne ud af sine lommer, så hun hurtigt kunne få fat i en af sine trapæle.

Ludwig nikkede til hende, og fandt det naturligvist ikke mistænkeligt, da hun virkede som en ganske almindelig og måske lidt stille pige. Selv gik han med lange skridt ind i skoven og var temmelig afslappet. Han havde slået ihjel mange gange før og gjorde det nemt hver gang.
"Det skal jeg nok huske" Svarede han hende. Han lod mærke til sine egne tænder inde i munden, der langsomt voksede ud, parat til at bide hul i Kristys smukke hud.

Kristy så rundt i skoven, hun havde været her mange gange, da mange Vampyrer førte hende herud eller bare for at dræbe, selvom det selvfølgeligt var et sted vampyrer nærmest var på hjemmebane, her var mørkt døgnet rundt og hun kunne jo ikke se ligeså godt i mørke som Vampyrer, men hun klarede sig, for hun var jo trosalt ikke død endnu, hun mærkede at spændingen steg lidt i hende, hun måtte være ekstra på vagt nu, han kunne slå til når som helst.

Ludwig lyttede til hendes skridt, og da der ikke kom mere fra hendes stemme, så var der heller ikke mere interessant fra hende. Han måtte slå til nu, hvis han ikke ville kede sig selv ihjel.
Han lod diskret armen glide forførende om hende mens de gik, men hvor han så stoppede op. "Du er en meget smuk kvinde, Sara" Sagde han og afslørerede sig lidt med et bidskt smil. Hans grå øjne stirrede stift og iagttagende på hendes hals, mens han langsomt bevægede hovedet tættere mod hendes...

Kristy kunne ikke lade være med at smile og lænte sig lidt indmod ham, hun tog hånden ind under jakken og hev en trapæl frem, hun satte den mod hans bryst "Ikke en takt tættere på min hals og du ender som pinde mad, Vampyr" sagde hun stift og holdte den presset ind mod hans bryst så den stødte mod hans hud.

Ludwig blev noget overrasket da han mærkede pælen, og han så forvirret på hende. Han tog overgivende sine hænder op foran sig og bakkede et skridt væk. "Rolig nu prinsesse" Lo han lidt. Det havde ikke varet flere sekunder for ham, for at finde ud af hendes sandhed. Hun var naturligvis en vampyrdræber, når hun sådan gik rundt med pæle og havde kendskab til hans slags. Det var ikke tit han mødte dræbere af den kvindelige slags. "Er dit ansigt ikke lidt for kønt til at du skulle være vampyrdræber?" Lo han lavt og hold kun meget lidt afstand fra hende.

Kristy lo kort af det han sagde, men holdte dog den alvorlige tone "Det gør det kun lettere at dræbe Blodsugere som dig" sagde hun i et skulder træk uden at sænke pælen eller fjerne blikket fra ham "Skal vi gøre det hurtigt eller?" sagde hun så uden at mene det som et spørgsmål og gik hurtigt hen mod ham så han blev tvunget op af et træ med pælen mod sit hjerte, men ikke så der kom hul.